Håndkværn

Beskrivelse

Helt tilbage fra stenalderen har mennesket brugt sten til at omdanne korn til mel. En svagt skålformet sten som underlag og en mindre, rund sten til at grutte med. SAMAP håndkværn er også to sten mod hinanden uden mekanik (bortset fra et enkelt kugleleje!). Stenen er lavet af naturstenen Naxos støbt ind i magnesit-cement. Den er så hård, at den praktisk taget ikke slides (og de mikroskopiske mængder, der slides af, indeholder det livsvigtige mineral magnesium).

Sammenlignet med gruttesten har SAMAP håndkværn tre vigtige fordele:

• finhedsgrad og malehastighed kan indstilles
• kværnen er hygiejnisk og giver ikke “sten” i melet
• kværnen producerer færdigt mel i én omgang

Kværnen er lige så simpel at forstå og betjene som en gruttesten: Man hælder kornet i tragten og drejer rundt. Takket være indstillingsmulighederne kan man stille kværnen, så også børnehavebørn kan bruge den. Man kan indstille fra det fineste mel til knækkede kærner.

Kværnen er sikker i den forstand, at den stort set ikke er til at ødelægge – selvom den selvfølgelig ikke vil have godt af at male sand, hvis opfindsomme børn skulle finde på det. Man kan ikke komme til skade ved at bruge kværnen – der er ingen steder små fingre kan komme ind. Et barnehoved i håndtagshøjde for tæt på, når en større drejer rundt, er dog ikke at anbefale.

Alt efter hvordan kværnen er stillet – hvor fint melet skal være, og hvor meget man lader komme ind i kværnen, hvor hurtigt man drejer, og hvad man maler, kan man male mellem 30 og 80 g pr. minut. Man får det bedste resultat, hvis kværnen kan sættes fast på et robust bord, der står godt fast.

Håndkværnen i pædagoisk sammenhæng

Det er som pædagogisk redskab SAMAP håndkværnen har sin store berettigelse. Den kan først og fremmest give børnene “hands on” erfaringer med hele processen fra korn til mel og brød. Men i forbindelse med brugen af kværnen er der mulighed for – alt efter børnenes alder – at inddrage arbejdet med kværnen i forskellige faglige sammenhænge bl.a.

• botanik
• hjemkundskab
• ernæringslære
• samfundsfag
• fysik

Botanik

Med SAMAP håndkværn kan man male de almindelige kornsorter hvede, rug, byg og havre og dermed lære kornsorterne at kende – og også at byg og havre skal afskalles, før de kan males til mel. Også ris og boghvede kan males på kværnen og dermed komme med i de praktiske erfaringer.

Kornets opbygning i kim, klid, aluronlag og frøhvide er også et vigtigt aspekt, der kan blive lejlighed til at komme ind på. (Hvis kværnen ikke stilles for fint, kan man let se kliddet i melet).

Hjemkundskab

De forskellige kornsorter har forskellig anvendelse – og kan blandes i mange kombinationer. Der er rig mulighed for at udforske de utrolig mangeartede anvendelsesmuligheder af korn fra rugbrød bagt med surdej til boghvedeklatkager.

Forskellen – og sammenhængen mellem – fuldkornsmel, flormel og klid er det også let at gøre håndgribelig.

Ernæringslære

Korn er – kan være – en vigtig kilde til fibre, mineraler og vigtige vitaminer bl.a. visse B-vitaminer og E-vitamin. Man kan arbejde med, hvilke dele af kornet, der indeholder hvad, og hvilke gavnlige virkninger fibre, mineraler og vitaminer har for kroppen.

Indholdet af fytinsyre i klid og betydningen af enzymet fytase, der nedbryder fytinsyren er også et oplagt emne i denne sammenhæng.

Også harskningsprocesserne, der sætter ind så snart melet er malet, kan man beskæftige sig med. Harskning er jo en iltning, der dels ødelægger kimolien, dels giver melet afsmag.

Samfundsfag

Fuldkornsmel kan harske. Det gør hvidt mel, hvor kim og klid er fjernet, ikke. Derfor er det utrolig praktisk for supermarkedet, at folk næsten udelukkende køber hvidt mel, men hvorfor er det blevet sådan?

Fysik

Der skal laves et vist arbejde, for at få malet en given mængde korn. Det er muligt at gennemføre forsøg ved forskellige indstillinger – måle den kraft, der skal til at dreje kværnen, tælle omdrejninger og tage tid – og på den måde få data til at beregne både det ydede arbejde og den præsterede effekt.